Sådan foregår en schweiss-prøve
Hvis du aldrig tidligere har deltaget på en schweiss-prøve kan du herunder læse om hvordan en sådan typisk foregår.
Nu skal du til prøve med din hund. Du er velforberedt, du har trænet og nu har du altså tilmeldt dig en schweissprøve - eller overvejer det i hvert fald.
På schweissprøver afholdt af Dansk Schweisshundeforening er det ligegyldigt, hvor din hund er registreret. Stamtavlerne er ligestillet, uanset hvilken hundeorganisation, her eller i udlandet, der har udstedt dem. På alle schweissprøver - uanset hvem der afholder dem - kan din hund også deltage, selv om den måske slet ikke har nogen stamtavle. Det behøver heller ikke at være en hund af en bestemt race, der blot ikke har stambog. Det kan lige så vel være et godt, gammeldags gadekryds af en hund. Det eneste krav, der er for at stille på schweissprøve, er, at din hund er det, man kalder identificerbar. Det vil sige at hunden skal være enten tatoveret eller chipmærket. Har din hund ikke stamtavle skal den endvidere have et såkaldt startnummer - udstedt af Dansk Kennel Klub - for at deltage på en schweissprøve. Kontakt Dansk Kennel Klub for mere info om startnummer.
For nogen hunderacer gælder det, at de skal have en såkaldt resultatbog for at kunne deltage på prøver, og altså også på schweissprøver. Hvis din hund tilhører en af de racer, skal resultatbogen - ligesom også hundens stamtavle, hvis den har sådan en, og vaccinationsattest - medbringes på schweissprøven. Hvis du er i tvivl om hvorvidt din hund skal have en resultatbog, må du kontakte den specialklub, der varetager din race. Det er også denne klub, der udsteder resultatbogen, om en sådan kræves.
Kend reglerne
Du skal sætte dig grundigt ind i reglerne for schweissprøver ved ganske enkelt at sætte dig ned og læse på lektien. Det skal være sådan, at når du møder op på prøvedagen, så ved du nøjagtigt hvad du må, hvad du skal og hvordan du griber sporet an.
Jeg vil her ikke komme ind på schweiss-prøvereglerne i detaljer, de kan downloades fra nettet. Vær dog opmærksom på, at der kan være en smule forskel på afviklingen af prøven, afhængig af om man deltager på schweisshundeforeningens prøver eller en prøve arrangeret af en specialklub for en given race.
Læs reglerne grundigt igennem, og er der noget du ikke forstår, så spørg. Der er rigeligt med folk, der gerne vil kloge sig på schweiss - og en af dem har såmænd nok det rigtige svar.
Tilmelding til schweissprøve
Typisk skal du tilmelde til schweissprøve en måneds tid inden prøven afholdes. Er du lidt sent ude, kan du prøve at ringe til den pågældende prøveleder og høre, om der stadig skulle være ledige pladser på holdet. Hvis det er tilfældet, så er langt de fleste prøveledere meget imødekommende, og du kan få lov at komme med på prøven selvom tilmeldelsesfristen formelt set er overskredet. Det er dog ikke noget, man skal tage som en selvfølge, og det er alene prøvelederen, der afgør om han er frisk på at tage en ekstra hund med i sidste øjeblik. Tilstræb derfor altid at overholde tilmeldingsfristen. Hvis der er tilmeldt flere hunde, end der er plads til på prøven, kan du risikere, at du ikke kommer med, selvom du har tilmeldt dig indenfor tidsfristen. I sådan et tilfælde vælger prøvelederen ofte at trække lod mellem de tilmeldte hunde, og så må man jo altså bare håbe, at heldet tilsmiler én. Hvis du ikke kommer med på prøven, plejer prøvelederne at være gode til at melde hurtigt tilbage, så du kan nå at tilmelde dig en anden prøve.
Schweissprøverne ligger stort set altid i weekender, og i ugen op til dagen for prøven vil du modtage information fra prøvelederen om hvor og på hvilket tidspunkt du skal møde. Førhen fik man tilsendt et brev med disse informationer, men nu kommer de oftest på e-mail, så husk at tjekke din indbakke op til prøven.
Lidt om schweiss-dommere
At have læst reglerne hjemmefra betyder ikke, at du ikke må stille spørgsmål når du står derude på prøven med din hund - for selvfølgelig må du det. Du vil som regel også opleve, at dommeren opfordrer dig til at komme med spørgsmål hvis du er i tvivl om noget. Og er du det, så spørg. Spørg løs, så du ikke er usikker på noget som helst i forhold til reglerne, når du sætter hunden på sporet.
I Danmark har vi generelt nogen venlige og positive dommere. Selvfølgelig er der forskel på dommere - og der er faktisk også forskel på dommernes viden om og erfaring med schweisshunde - men alle dommere ønsker intet andet end at se hunden gå et flot og sikkert spor. Tro mig, intet ærgrer en dommer mere end når en hund må kaldes af, fordi den ikke leverer arbejdet.
Skulle du - mod alle odds - løbe ind i en dommer, hvis vurdering du ikke er enig i, så må du bare æde den og huske på, at der kommer en nye schweissprøve og en ny dommer i nærmeste fremtid.
Lad være med at blive sur. Husk på, at du - ved at tilmelde dig prøven - har bedt om den pågældende dommers vurdering af din hund. Nogle dommere giver, når sporet er overstået, og I forhåbentlig står ude ved skindet, nogen råd om hvad du kan forbedre omkring dit hundearbejde og din måde at føre hund på. Lyt og lær. Måske er der en eller anden lille ting, som man kan bruge i sin egen træning, muligvis i en anden form, eller noget der kan sætte nogle tanker i gang, som man så selv kan videreudvikle i sin træning.
Man skal dog være klar over, at dommerne ikke er alvidende omkring schweiss. En del af dem har slet ikke selv haft schweisshund, eller hund i det hele taget, i mange år, og temmelig mange dommere har selv kun arbejdet med højest 2-3 forskellige hunde på schweiss - og det er klart, så kan man ganske enkelt ikke have den helt store erfaring i at træne schweisshund. Selvfølgelig ser dommerne så en del hunde på prøve, men det er nu ikke det samme som selv at træne og arbejde med hunde. Jeg har faktisk oplevet, at blive dømt af dommerne, der efterfølgende, da vi havde gået sporet og stod ude ved skindet, kom med hvad de mente var gode råd, om at træne schweisshund. 10 år efter har jeg mødt de samme dommere på schweissprøver, og mange af kom faktisk med præcis de samme råd om schweisstræning som de fremkom med for ti år siden. Det vil sige 10 år uden at udvikle sig træningsmæssigt, hm ...
Forløb af en schweissprøve
Når du kommer om morgenen så lad din hund blive siddende i bilen til du har hilst på folk, og orienteret dig om hvad og hvordan.
Du skal medbringe din hunds stamtavle, vaccinationsattest og eventuelt en resultatbog, og det skal afleveres til prøvens sekretær. Når du har afleveret alle relevante papirer plejer det at være god skik, at man går rundt og siger pænt goddag til alle deltagerne på prøven. Schweissprøver er faktisk kendetegnet ved, at der er en meget god stemning - hvilket ikke mindst skyldes, at man hilser pænt på hinanden om morgenen inden prøvestart.
Prøven blæses på
Prøven begynder officielt når prøvelederen kalder til samling. Denne samling annonceres som regel ved jagthornsblæsning - og her er selvfølgelig også nogen ting man skal kende til.
Når der blæses, som det hedder, når jagthornene lyder, skal du udvise passende respekt. Er du mand skal du tage din hat af, er du kvinde må du beholde hatten på. Rejs dig op og ret dig op, stå evt. med hænderne på ryggen - bestemt ikke med hænderne i lommen. Når der blæses står man heller ikke og snakker, men koncentrerer sin opmærksomhed om hornblæseren. Når hornblæseren er færdig med at blæse skal du ikke klappe, men blot nikke som anerkendelse. Nogen gange blæses der flere forskellige signaler i rap, så vent lige og se om det er en af de lejligheder, inden du begynder at snakke med sidemanden.
Når hornblæseren har blæst prøven på - sådan kaldes det - er schweissprøven i gang.
Herefter tager prøvelederen over og orienterer om forløbet af prøven. På dette tidspunkt får hundeførerne udleveret et program, så man kan se hvilket dommerhold man er sat på. Schweissprøverne er som regel delt op, så der er flere hold på den samme prøve.
Et hold består typisk af 6 hunde med førere. Hvert hold har sin dommer, stifinder og blæser. Når prøvelederen har budt velkommen præsenterer han dommerne og dommerens hjælpere på dagen, altså stifindere og hornblæsere. Er der nogle særlige forhold, det kan være omkring hundeluftning, eller færden på arealerne i det hele taget, så vil prøvelederen fortælle om det på morgen-parolen.
I prøvekataloget er alle deltagere på prøven listet, og der er som regel flere hold. Holdene har prøvelederen sat i forvejen, men rækkefølgen deltagerne på de enkelte hold skal gå sporene i, afgøres ved lodtrækning. Når prøvelederen har afsluttet parolen plejer de enkelte dommere at kalde deres respektive deltagere sammen til denne lodtrækning, og til en hurtigt briefing, og derpå kører man i skoven.
I skoven
Hvert hold har sin standplads ude i skoven, men holdene er ofte spredt forskellige steder i skoven eller terrænet. Man bliver typisk sammen med sit hold på standpladsen dagen i gennem. Dommeren, eller dennes assistent, henter hundeførerne ved standpladsen efterhånden som de enkelte hunde skal på ud på deres spor. Har du trukket spor nummer 1 er du på som første hund, har du fået spor nummer seks kan du godt regne med flere timers ventetid inden det bliver din tur.
Først når alle på holdet har været oppe, altså gået deres spor, kører holdet tilbage til udgangspunktet for prøven, og møder her igen deltagerne på de øvrige hold. Når alle hold er tilbage og resultaterne er klar blæses der igen til samling. Prøvelederen gennemgår så dagens forløb, herunder takker terrænværter, dommere og hjælpere. Derefter gives ordet til dommerne, som, en efter en, fortæller hvordan deltagerne på deres hold har klaret sig og hvilke præmieringsgrad den enkelte deltager har opnået på schweissprøven.
Præmiering af hundene
Alle, der har fået en 1, 2 eller 3.præmie på schweisssporet, får et diplom overrakt af dommeren, og får samtidig også udleveret hundens papirer, som man afleverede inden prøvestart. Ofte er der en pokal til prøvens bedste hund med 1. præmie. Betingelserne for at få denne pokal er forskellig afhængig af hvilken klub, der har afholdt schweissprøven.
Som regel gælder det, at kun hunde af den race, der tilhører klubben, som afholder prøven, kan konkurrere om pokalen som prøvens bedste hund. Stiller man for eksempel til prøve i ruhårsklubben, vil kun hunde af racen tysk ruhår kunne erhverve pokalen. Man kan således i princippet sagtens have prøvens bedste hund - hvis man for eksempel stiller med en Labrador i ruhårsklubben - uden at få pokalen som den bedste hund.
Deltager man på en prøve afholdt af schweisshundeforeningen vil alle hunde der har erhvervet 1. præmie - uanset race eller mangel på samme - i princippet være kandidater til at kunne få pokalen som prøvens bedste hund.
Når alle dommere har givet deres kritikker, deltagerne har fået deres diplomer og andre papirer, og prøvens bedste hund er fundet, blæses prøven af - og det var så den schweissprøve.
Og husk så i øvrigt ...
Nu har du en ide hvordan selve prøven forløber. Så er der lige det du skal huske at medbringe på prøven. Hundens papirer har vi allerede været inde på. Et helt almindeligt halsbånd og snor er en selvfølge, og så er der selve schweissudstyret. Du skal selvfølgelig have det med du plejer at bruge når du arbejder på schweiss-spor med din hund.
Det vil, som minimum, sige din sporline, dit schweisshalsbånd eller din schweisssele. Vigtigt er det også at huske rigeligt med vand til hunden. En schweissprøvedag er lang, og er det oven i købet en varm en af slagsen, så må vand ikke være en mangelvare.
Schweissprøver er meget ventetid. Husk derfor, at du også har trænet din hund i at vente tålmodigt i en bil, så den ikke stresser op fordi den skal sidde måske 4-5 timer, eller længere, i bilen når I er på schweissprøve. Og husk så i øvrigt at holde øje med temperaturen i bilen, så hunden ikke bliver for varm eller for kold, men har det behageligt, så den er klar når den skal præstere.
Dækkener og håndklæder
Afhængigt af vejret kan det også være en fordel at have et dækken med til hunden, hvis det er koldt eller regnfuldt - eller begge dele. Et par håndklæder til at tørre en våd hund er heller ingen dårlig ide. Og det behøver såmænd ikke regne for at få en våd hund på en schweissprøve. Er du den første der skal på sporet tidligt på morgenen, så er der nogen gange så meget dug inde i skoven, at hunden bliver drivende våd bare ved at bevæge sig rundt i skovbunden. Det kan også ske, at dit spor passerer gennem vandfyldte grøfter, og ret beset behøver det ikke være hunden - det kan også være dig - der tager den på hovedet i disse grøfter. Håndklæder er således noget man kan blive meget glad for at have med når man er på schweissprøve.
Husk at tage mad med
Der er ingen grund til at give hunden morgenmad inden den skal på schweissprøve. Tag derfor også noget mad med til hunden, så den kan få lidt at spise når sporet er overstået.
Nu vi er ved maden, så husk også at få noget spiseligt og noget at drikke med til dig selv. På de store prøver med mange deltagere kan man sagtens komme ud for, at prøven først er færdig så langt ud på eftermiddagen at det snarere er først på aftenen. Der er normalt ingen mulighed for at købe mad på schweissprøverne - så har man glemt frokosten kan dagen godt blive meget lang.
Skiftesko og skiftetøj
Klæd dig på efter vejret, men husk skiftesko. Medmindre det er usædvanligt koldt og vådt, er det rarest blot at have støvlerne med i bilen, og så skifte til dem lige inden du skal ud at gå sporet. Skiftetøj kan det faktisk også anbefales at have med. Som jeg allerede har været inde på, så kan det ske at hundeføreren ryger i en vandfyldt grøft, og der er man altså meget taknemmelig hvis man har husket skiftetøj, og ikke behøver tilbringe resten af dagen i vådt og mudret tøj. Tag eventuelt også en let campingstol med. Schweissprøver byder på meget ventetid, og så kan det være rart at kunne sidde lidt ned i løbet af dagen.