Schweiss-arbejdet i Danmark

Schweissarbejdet i Danmark

I Danmark har vi et velfungerende landsdækkende schweisshunderegister. Schweisshundeførerne finder hvert eneste år rigtig meget vildt, der er blevet anskudt eller påkørt. Enhver kan rekvirere hjælp fra en schweisshundefører, det gælder såvel den uheldige jæger, der har anskudt et dyr, som den uheldig bilist, der har påkørt et. Alle kan ansøge om at blive optaget som medlem af schweisshunderegistret, men der er en lang række krav, som man skal kunne honorere for at komme i betragtning til dette register.

Som medlem af schweisshunderegistret udstyres man med et legitimationskort, der giver hundeføreren og schweisshunden ret til at færdes hvor som helst, hvis det er under udførelse af en eftersøgning. Det er ganske bemærkelsesværdigt, at schweisshundeførerne har denne ret, og det er i øvrigt grunden til at registrets hundeførere også kaldes legitimerede hundeførere.

De danske schweisshundeførere er generelt veluddannede, de har dygtige hunde og er - og det er ikke mindst vigtigt - besjælet med en stor entusiasme for sagen. Og det er nok det overordnede kendetegn for schweisshundearbejdet i Danmark, entusiasme. Hundeførernes entusiasme omkring denne form for jagthundearbejde er formodentlig det, der siden registrets start og frem til nu, har været en væsentlig grund til den store succes, som det danske schweissarbejde har haft - og har.

De første danske schweisshundeførere

Schweissarbejdet begyndte så småt herhjemme tilbage i tresserne, hvor hundefolk især ruhårsfolk, var begyndt at få øjnene op for tyskernes schweissarbejde. En del danske jægere med ruhårede hønsehunde begyndte i de år at tage på schweissprøver i Tyskland.

I 1971 blev den første danske schweissprøve afholdt som et forsøg, men allerede fra 1972 blev der afholdt flere schweissprøver, og i 1974 blev schweisshunderegistret stiftet.

Manden, der trak det store læs, og som i dag anses for at være schweisshundearbejdets far i Danmark, var Torben Barkholt. Ikke mindst var det Barkholts fortjeneste, at registrets hundeførere allerede fra dets start blev udstyret med et legitimationskort, der på eftersøgning gav schweisshundeføreren adgang til tredjemands område. Det var dengang ganske unikt, at man lovligt kunne færdes hvor som helst med sin schweisshund, når man var på eftersøgning. Det har givetvis været en medvirkende årsag til registrets succes, at hunde og hundeførere helt fra registrets barndom har kunnet eftersøge uden at skulle bekymre sig om naboskel.

I registret med tre-timers prøve

De første næsten 10 år af registrets levetid kunne man optages i schweissregistret, såfremt ens hund var præmieret på et tre timer gammelt prøvespor. Og når man blev optaget, var det i vid udstrækning op til den enkelte hundefører at tilegne sig de færdigheder, der krævedes af en effektiv schweisshundefører. Først i 1987 blev det obligatorisk, at de nye schweisshundeførere skulle på kursus i schweissarbejde på Danmarks Jægerforbunds skole på Kalø, inden de blev sluppet løs i schweissregistret. I 1983 blev prøvekravene skærpet, og man skulle nu præmieres på et 20 timer gammelt spor på schweissprøven for at være kandidat til schweissregistret. I mange år var udformningen af tre-timers- og 20-timers prøvespor helt ens, den eneste forskel var blot, at 20-timers sporene, i sagens natur, var udlagt dagen før prøven. Gennem årene har schweissarbejdet kontinuerligt udviklet sig. I dag er der ikke alene stor forskel på udformningen af sporene afhængig af om det er 3 eller 20 timers spor, der er også mulighed for på prøverne at arbejde enten på færtskospor, der er udlagt ved anvendelse af dyreklove, eller på et drypspor, hvor der kun er anvendt schweiss. Det er heller ikke længere nok, at have en 1. præmie på 20 timer/400 meter schweissspor for at blive medlem af schweisshunderegistret. Nu skal man, efter 1. præmien på 20 timer er i hus, aflæggge en decideret egnethedsprøve, og resultatet af denne er afgørende for, om hund og fører optages i schweissregistret.

Den årlige schweissrapport

I dag administreres schweisshunderegistret af det såkaldte schweisssekretariat, som har til huse på Danmarks Jægerforbunds skole på Kalø. Schweisssekretariatet udgiver årligt en rapport, der er baseret på schweisshundeførernes indberetninger af deres eftersøgninger. Alle legitimerede schweisshundeførere skal nemlig indberette samtlige deres eftersøgninger. Disse informationer bearbejdes så efterfølgende, og udgives i rapportform.

I denne rapport kan man læse om schweisshundeførernes eftersøgninger det seneste år. Af rapporten fremgår det for eksempel hvor mange dyr, der er blevet eftersøgt i løbet af året, hvilke vildtarter, de fordeler sig på, hvor mange af de eftersøgte dyr, der rent faktisk blev fundet, hvordan eftersøgningerne fordeler sig mellem jagtlige eftersøgninger og trafikeftersøgninger og meget mere. Man kan også i dette statistiske materiale hente spændende viden om hvor lange eftersøgningerne i gennemsnit er, hvilken type af anskydning der er den hyppigste og masser af andre interessante informationer om schweisshundeførernes arbejde. Rapporten kan gratis downloades fra nettet af alle.